Vaesner

Mysteriet om Ånden - 16. Spillegang

Fredag d. 9 Juli 1914

Jeg vågner om morgenen på hospitalet og har overhovedet ikke lyst til at bruge et sekund mere i min seng. Jeg har hovedpine, kvalme og min krop er ør og gennembanket. Jeg vil bare væk, og jeg tager hurtigt ned til havnen for at komme ind på hovedkvarteret. Der er godt nok møde om eftermiddagen men alt hvad jeg vil lige nu er at ligge mig i min egen seng og slappe af. På vejen hjem ser jeg nogle katte der krydser vejen, to styks, og det minder mig om at min egen Mr. Whiskers stadig er derude et sted. Han løb væk under alt postyret, postyret som jeg helst vil glemme. Jeg burde nok finde ham. Da jeg kommer ind af døren til hovedkvarteret, kommer jeg imidlertid i tanke om avisen til Wernstürm, den vil han nok gerne have, så jeg går ned til ham med den, og taler lidt med ham omkring hvad der skete, det er vigtigt at sikre sig at vi stadig er på forholdsvis god fod.

Desværre har jeg nok givet ham håb om at kunne komme ud, men jeg tror jeg har en ide til at få ham til at falde til ro igen.

Jeg går ud i køkkenet for at lave en kop te, bare slappe af lidt inden jeg skal ud og lede efter katten. Thomas kommer derind, han har trukket våben og virker uroligt, jeg håber ikke at jeg har skræmt ham fra vid og sans, jeg skal bruge ham senere. Der bliver banket på døren, meget monotomt, og vi går begge op og ser på det. Thomas gemmer sig imidlertid bag døren idet han åbner den og der står jeg så fuldstændigt ubeskyttet, heldigvis er der ikke noget til at angribe mig, dog sker der intet, og vi ramler ind i Winston og Cornwall der begge endnu en gang vel har været ude og føjte. Vi holder mødet, og Thomas brokker sig gevaldigt over lyset i cellerne, hvad er der dog med ham? Frøken Hennigan bliver spurgt om en del ting men virker lidt fraværende, hun reagerer heller ikke på sit navn. Hmm, det virker en smule suspekt. Vi diskuterer noget med en sejlende kugle, jeg er ikke helt med på det, men det bliver enige om at bruge en kran der kan transportere dingenoten.

Slutteligt bringer jeg det med ånden op, og jeg ved godt at jeg er nødt til at indrømme hvorfor den kom her, på det tidspunkt vil de jo finde ud af at jeg har taget de bøger. Det smarteste virker til at fortælle dem at jeg har dem og godt vil give dem væk men at spøgelset ikke var interesseret i dem. Det virker som om at min fremgangsplan gør at jeg får lov til at beholde mine bøger, og det er det vigtigste. Ligeledes for jeg lov til at kontakte Gerhard Brechs omkring det med ånderne, og jeg skal også have kontaktet Gespenst da vi nu ved hvor han befinder sig. Men i aften har jeg andre planer. De andre forlader hovedkvarteret og vi spiser stille og roligt aftensmad med Wernstürm, Thomas og jeg. Jeg fik Thomas til at sætte mad ud til kattene for at se om det ikke vil tiltrække Whiskers, men han er stadig ikke dukket op. Måske er han taget hjem til min gamle lejlighed? Eller måske har han fundet Moses? Det er svært at vide.

Jessica Highlord

Comments

Cillehn

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.