Jessica Highlord

Et ord - Bedårende

Description:

Jessica Highlord er en af de der kvinder du ser på gaden men aldrig helt finder ud af hvem hun er. Hun tiltrækker hurtigt opmærksomhed, ikke mindst med hendes kornfarvede hår der stopper omkring hoften. Hun gør aldrig meget ved hendes hår, og forsøger bare at holde det oppe i en knold så meget som muligt, det orange hår, der i solens skær ser næsten flammende ud, deler farve med fregnerne på hendes kinder, som er nemme at se på den meget lyse hud.

Hun er aldrig klædt særligt fint på og bærer ikke tit en hat som ellers var skik for kvinder på denne tid. Hun virker muligvis sjusket og fortabt, men det ligger man ikke meget mærke til, for hendes skønhed virker fuldstændigt blændende i forhold til alt det sjuskede, fattige.

Hendes grønne øjne er muligvis en af hendes kendemærker. De har et gult skær omkring dem, og hendes øjne er store og nysgerrige, de virker uskyldige, og hun slår dem tit ned mod hendes fødder. Hun bærer ingen ansigtsmaling, og hele hendes pragt er naturlig, og for hende, om muligt, til at virke endnu smukkere.

Hun bevæger sig med en hvis ynde som ikke mange, og når hun bevæger sig ude gennem Manchesters gader, virker hun fuldstændigt i harmoni med sig selv men samtidig en smule bedrøvet, som er hele verdens problemer på hendes skuldre. Hun virker ikke til at tage megen notits af sine omgivelser, og bliver tit set talende til sig selv, som er hendes tanker for mange, for larmende til at hun kan holde dem i sig selv.

Hun tiltaler andre med en spæd, uskyldig kvindestemme, der virker beroligende og rar at høre på. Især iblandt fremmede kan hun godt virke tilbageholdende og genert, og når hun taler stammer hun nervøst, mens hun enten leger med sit hår eller bider sig i læben. Men hun kan skifte fuldstændigt, og ivrigt fortælle om ting der muligvis er vigtig for hende, men nok ikke giver megen mening for udenforstående. Hun er meget dedikeret til viden og kan virke lettere distræt, måske er lettere faktisk en underdrivelse.

Bio:

På Portland Street 18 ligger et faldefærdigt hus, det er i tre etager og den nederste etage er en sko og hælebar der i generationer har tilhørt Highlord familien. Den bliver bestyret af familiens ældste søn Jonathan Junior, opkaldt efter sin far selvfølgelig. Men interessen ligger ikke hos den unge herre, hvis liv ikke har været andet end succeser, en rigtig gulddreng, nej, familiens yngste barn og eneste datter, Jessica Highlord er om hvem jeg vil berette.

Jessica blev født det herrens år 1894, og hun er derfor i skrivende stund godt rundet de tyve år. Hun er det sidste barn som Jonathan Highlord og hans kone Christine nåede at få inden deres tragiske ulykke i slutningen af 1906.

Jessica blev i år 1900 sendt ud på en gård for her at få almisser. Det var både for dannelse og for at lette på presset i familiens hus, og det var ikke til at vide hvad der skulle ske med børnene på gården. Jessica selv husker ikke meget fra den tragiske hændelse, og især mishandlingerne og ritualerne der foregik i kælderen har hun valgt at lukke ude af verden. Da hun, seks år gammel, kom hjem fra gården og sagen var stadig under efterforskning, var hun imidlertid panisk, især hendes mor skræmte hende vildt, og forældrene havde ikke andet valg end at sende pigen ud til Christines mor, der var bosat over halvtreds kilometer fra familiens by, på en lille gård.

Bedstemor Chanû var en særling fra det franske land, der for længe siden var taget til Manchester med hendes udkårne, en sømand der lovede hende guld og grønne skove. Hun havde aldrig haft andre børn end Christine, og hun nød godt af Jessicas selskab. De år Jessica voksede op ude ved Rosaline Chanû var underlige i forhold til hvad mange børn på hendes egen alder oplevede, og kan i dag gives skylden for hendes manglende realitetsfornemmelse. Bedstemoderen var oplært på gammel vis, og var utroligt lært indenfor det rent okkulte. Hendes personlige speciale var ånder og urter, og hver dag blev Jessica sendt ud for at hente nogle forskellige urter i den nærliggende skov, alt efter årstiden, dette var for at lære hende hvordan man forsvarede sig imod det overnaturlige, og give hende en viden om urternes funktion og gemmested som bedstemoderen var sikker på nok skulle komme hendes barnebarn til nytte. Bedstemor troede ligeledes på alt hvad Jessica kunne huske ude fra den skrækkelige oplevelse på gården den gang, og hun gjorde ikke et stort nummer ud af at det var en løgn, men forklarede i stedet at det var en hemmelighed.

Bedstemor var imidlertid ikke velset i det omkringliggende samfund, og der kom ikke mange ud til gården. De to overlevede af deres fire høns, en enkelt ko og så hvad urtehaverne kunne give. De spiste ikke godt, men de spiste så de kunne overleve. Der var ingen kontakt til andre end bedstemor, kattene i huset og hesten, koen og de fire høns, og Jessica blev aldrig god til manérer og generel takt og tone. For bedstemor var det ligegyldigt. Jessica var tilfreds med hendes liv hos bedstemoren, og havde det ikke væres for forældrenes død, var hun nok blevet der. Det var et simpelt liv, og den største frygt der lurede var den onde ånd fra brønden som Bedstemoren hver nat lavede et beskyttende ritual imod. Sømanden som hun var rejst til landet med for længe siden havde nemlig aldrig giftet sig med bedstemoren, og en nat han var kommet på besøg, havde hun lokket ham ud i haven og skubbet ham i brønden. Tredive år efter frygtede hun stadig hans hævn og havde lært Jessica alt hvad der var at vide om at forsvare sig imod ånder fra de døde.

I 1906 døde Christine og Jonathan Highlord til gengæld i en skrækkelig ulykke. De havde åbenbart været ude på en fisketur udenfor Manchester sammen med deres børn, og her var deres lejer blevet overfaldet af vilde bjørne som havde taget forældrene men ladet drengene tilbage. Jessica var ikke meget for at flytte tilbage til byen, men hun var nødt til at hjælpe så meget hun kunne i huset, og til sidst tog hun imod det generøse tilbud.

Jessica flyttede ind i familiens hus sammen med fem af sine seks brødre, og blev hurtigt genforenet med dem alle. Hun fandt arbejde på det lokale børnehjem og selvom det ikke gav mange penge ind, var det en god måde for hende at lærer bylivet at kende, det mente hendes brødre i hvert tilfælde.

Jessica faldt hurtigt ind hos de beboende børn på børnehjemmet, men de ansatte på hendes egen alder og derover, dem havde hun det svært ved. Hun arbejdede derfor mest om aftenen og i nattetide, og gik vagter for at tjekke at alle børnene sov i løbet af hele natten. Her fik hun tid til at begynde og læse, og især Joseph havde mange bøger hun kunne låne. Hun var begavet og slugte hurtigt en af hans tunge lærebøger. Efter nogen tid begyndte han at studerer med hende om aftenen når der var tid til det, og han lærte hende latinen og biologien. Hun var hurtig til at forstå det hele, og hvad det havde taget Joseph fem år at forstå, tog hende kun to.

I 1910 fandt Joseph arbejde til hende på hospitalet hvor han selv arbejdede. Han startede senere sin egen praksis men hun valgte at blive hvor hun var. Hun elskede hospitalet meget højt, og her kunne hun finde ro i sindet ved at hjælpe andre. Da hun ikke var meget uddannet blev hun sat sammen med andre sygeplejersker der delte hendes erfaring, og skulle mest pleje de syge og fodre dem, men hun elskede at snakke med dem og det passede hende fint at få lov til bare at tale med patienter og sikre sig at de havde det godt.

Hendes interesse for viden blev dog ikke stoppet, og hun sneg sig tit ind til operationer for at følge med. De fleste af lægerne lod hende se på så længe hun ikke forstyrrede, og hun lærte hurtigt de fleste procedurer. Hun begyndte at føre dagbog om hvad hun så, og hun begyndte at behandle de syge børn på børnehjemmet. Penge kom der flere af og pludselig flyttede hun i sin egen lejlighed, alt virkede til at gå godt for Jessica Highlord, indtil den skæbnesvangre dag i 1912 hvor hendes bedstemor desværre gik bort. Jessica var altid ude at besøge bedstemoderen om søndagen i stedet for kirkebesøg, og hun var også den der opdagede at den gamle kone var død. Om det var sømanden fra brønden der fik konen, eller hendes hjerte der stoppede, det er der ingen der ved, men Jessica tog to katte med fra hjemmet, og alle bedstemoderens ting. Især hendes bøger og mange urter gemte hun, og det står alt sammen nu hjemme i hendes trange lejlighed. Jessica lukkede sig igen ind i sig selv, og hun snakkede ikke med mange i den kommende tid efter begravelsen af bedstemoderen. Hun begyndte at tale med sig selv, og hendes brødre blev urolige. Hun tog mere afstand fra familien og havde dage hun ikke kom ud fra sin lejlighed. Det var først da Jonathan Junior tog op og besøgte hende, og tvang hende ud af hendes hjem, at hun startede på arbejde igen. Udadtil virker Jessica måske den samme, men hun bærer sorgen i sig, og engang imellem kan det overvælde hende sådan at hun forsøger at tale med sin bedstemor, i håb om at ånden i det mindste er der endnu.

Familien

Jonathan Junior, bestyrer butikken og lykkeligt gift med en ung kvinde der venter hans tredje barn. Han er familiens overhoved og holder altid hovedet koldt.

Joseph er uddannet læge, han var familiens kloge barn, og alle opsparingerne gik til at han kunne få sig en uddannelse og blive til noget, det er ham der har skaffet Jessica arbejde på hospitalet, og selvom at Joseph senere har fået egen praksis som familielæge, så bliver Jessica stadig holdt en hånd over af hendes elskede bror.

Lucas er familiens klumrehoved. Han arbejder ved havnen, drikker sig fuld om aftenen og er kun hjemme for lige at sove den ud til dagen efter. Han tager engang imellem med en båd ud på havet, og kan godt forsvinde i månedsvis. Så kommer han hjem med gaver og historier, og selvom hans opførsel skaber røre og familiens ry får et slag, så skal der meget til for at ramme Highlord søskendeflokken.

Adam hjælper til i skomagerforretningen. Ham og Jonathan har gang i kæmpe drømme om hvordan deres navn kan komme på landskortet. Adam er et matematisk geni når det kommer til penge, og det udnytter ham og Jonathan Junior godt når det kommer til forretningen. Han er ambitiøs og perfektionistisk og har ikke megen tid til overs til familie, kæreste eller lidt sjov på den lokale pub.

Abel er familiens sorte får. Han er den sidst fødte dreng som de ved noget til og der er fem år imellem han selv og Adam. Abel laver problemer, det har han altid gjort, og det vil han altid blive ved med. Lige nu sidder han i Manchester Fængsel for at have forsøgt indbrud på en adelsgård udenfor byen, han havde blandt andet totalskadet deres bil i et forsøg på at slippe væk.

Christian er den sidst fødte søn men hvad der er blevet af ham er der ingen der ved. Han er døbt i kirken udenfor familiens viden og han er derefter forsvundet. Hvorfor de andre børn ikke har vist noget, og om deres far viste noget om dette barn, det må tiden vise

Ud over sin familie, har Jessica tre veninder som hun hver lørdag spiller kort sammen med. Alice Cooper, Julia Lych og Lorelei Mc’Greggor. De er alle sygeplejersker på hospitalet, og de kender hinanden derfra. Ud over om lørdagen, så snakker de ikke meget med hinanden, og Jessica holder sig mest til sig selv, men hun har også travlt i dagligdagen.

Hjemme i hendes lille taglejlighed bor, ud over hende selv, hendes to bedste venner. Katten Whiskers er fed, rød og fuldkommen ligeglad med hvad der sker ude i verden, og Whiskers modstykke er den lille, sorte og vakse kat Moses, som altid laver ballade og som altid finder en måde at få opmærksomhed på. Begge katte bor under tøj skabet der er blevet hævet nok til at Jessica har kunnet bygge en hule til dem derinde.

Kollegaer Alice Cooper – Sygeplejerske på stuegangene sammen med Jessica

Lisa Olson – Sygeplejerske på stuegangene

Kristine Charlott Heinson – Sygeplejerske på stuegangene

Julia Lych – Receptions sygeplejerske

Lorelei Mc’Greggor – Receptions sygeplejerske

André Mc’Greggor – Bror til Lorelei, arbejder som læge på børneafdelingen

Casper Tyler Jones – Arkivarassistent, han har et godt øje for Jessica og har flere gange lagt blomster udenfor hendes dør, men hun ved ikke det er ham.

Sankt Michaels Børnehjem

Rat, Tom og Wolf – tre drenge der altid laver ballade, og som altid bærer Jessicas taske ind af døren. De kan ikke fordrage de ansatte på børnehjemmet, men Jessica bliver engang imellem på børnehjemmet natten over og læser historier for dem når de ikke kan sove, så derfor har drengene gjort en undtagelse med hende.

Hanna Eileen – Den bestyrende frue på Børnehjemmet. Jessica er lidt bange for hende, og bryder sig ikke meget om hendes selskab, desuden har bedstemor advaret Jessica mod at involvere sig for meget med denne kvinde.

Jessica Highlord

Vaesner Cillehn